Et spabad er en investering, som gerne skal holde mange år frem i tiden. Derfor er det også vigtigt du træffer de rigtige beslutninger fra start, når du skal bestille dit spabad. Her er nogle af de vigtigste punkter, som du skal være opmærksom på inden du beslutter dig for at købe et spabad.

Lynhurtig tjekliste:

  • Besøg forhandleren og se modellerne
  • Undgå spabade, som er helt eller delvist produceret i Kina
    - Sikreste måde at undgå dårlig kvalitet 
  • Sørg for at karret har en god indvendig dybde 
    - minimum 45 cm. eller mere 
  • Karret skal være fremstillet i gennemfarvet sanitetsakryl
    - De billige plasttyper misfarves og bliver gullige med tiden
  • Det understøttende stel bør være i aluminium 
    med justérbare ben og fuldt understøttende 
  • Udstyret skal være støjsvagt
    - Ingen fornøjelse med støj og larm 
  • Rør/slanger på bagsiden må ikke hænge, så vandet ikke kan løbe ud igen efter tømning
    - stillestående vand i slanger og pumper er bakteriebomber!!!
  • Tjek at du har varmt vand nok til at fylde karret 
    - ellers bestil altid minimum 6 kW varmelegeme for opvarmning 
  • Hvis karret skal indmures - bestil f.eks. indmuringspanel (Hydropanel) 
    Sørg altid for ventilation under karret og overvej serviceadgang i fremtiden

Pris kontra kvalitet

Kvaliteten betaler sig i det lange løb.

Når man skal købe et spabad, bør man overveje om man vil gå på kompromis med kvaliteten. Dit nye spa skal gerne holde mange år frem i tiden - også uden at blive grimt og kedeligt at se på. Start altid med at besøge forhandleren og se modellerne. Spørg løs og undersøg hvor i verdenen det er bygget. Er det et spabad fra Kina - så skal man passe på, hvis man satser på kvalitet og driftsikkerhed. Nogle af disse spabade har gennem svenske undersøgelser vist sig ikke at være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og påkrævede certificeringer har været forfalskede. Det gælder faktisk modeller fra producenter, som stadigt sælges i Danmark. De største og mest seriøse producenter ligger i Europa og nogle få i USA - og herfra får du oftest også de bedste spabade og den højeste service.

Spabade af højere kvalitet

Har du valgt at kvaliteten og fremtidssikringen er afgørende, kan du starte med at kigge efter en europæisk - eller måske amerikansk producent. De er som regel også nemmere at få reservedele til, hvis du en dag skal skifte en komponent i spaen. Sørg altid for at karrene har en god dybde og at du har mulighed for selv at vælge udstyret og massagen i spaen. Tjek også om forhandleren har lang erfaring med spabade eller hvor længe han har været i branchen. Det er ærgeligt at stå med en reklamation og så har forhandleren drejet nøglen om. Føler du dig ikke tryg eller er rådgivningen utilstrækkelig - så gå et andet sted hen! En forhandler skal lytte til dig og yde kyndig og professionel rådgivning.

Skal du ha' en Mercedes eller Lada?

Det er med spabade, som det var med bilerne for 10-20 år siden, hvad angår kvaliteten og driftsikkerhed. Den svingede meget fra producent til producent - og forskellen på spabade kan idag sammenlignes med at købe en Lada eller Mercedes. Værdien i "besparelsen" på de billige spabade forsvinder i de fleste tilfælde gennem servicebesøg, reparationer og et skuffende udbytte ved massage og kvalitet generelt.

Hos Neptun Spa har vi spabade i flere prisklasser - men vi går aldrig på kompromis med kvaliteten eller sikkerheden. Priserne på et godt kvalitetsboblebad starter omkring 9.000 - 10.000 kroner, men kan også runde op i 20.000 - 40.000,- afhængigt hvor avanceret du ønsker spaen. Vores salgskonsulenter har alle mange års erfaring med spabade og kender til adskillige mærker og kvaliteter. Vores egen produktion af spabade gennem de sidste 25 år har rustet os godt til at kunne rådgive om fordele og faldgruber. Så kig forbi og lad os få en snak om dine ønsker til et nyt spabad.

Lysterapi (chromoterapi)

Lysets virkning

Igennem mange år har man forsket i lysets indvirkning på menneskets legeme og sjæl.
Forskellige farver giver forskellige sindstilstande - og det kan man udnytte ved at installere lysterapi i spabade og dampkabiner - og dermed kan både krop og sjæl, opnå maksimalt udnytte af badet...
Tænk på, hvor stor forskel det gør, bare at male stuen derhjemme i en anden farve. Uden du tænker over det, påvirkes sindet af farverne du omgives af. Du kan også sammenligne det med forskellen på vintertid og sommer... Lyset og farverne er virkeligt afgørende for ens humør.


Gennem forskning af lysets påvirkning af sindet, kan følgende idag dokumenteres gennem :

Rødt lys stimulerer følelserne, øger den positive energi, øger din sensualitet og aktiverer dig i det hele taget.
Gult og orange lys skaber varme til sjælen og inspirerer til kreativ tænkning.
Grønt lys har en lindrende og opfriskende effekt. Dét at bade i det grønne øger intensiteten i sjælens harmoni.
Blåt lys er klimaks for ro og afslapning og giver dig et afslappet sind.

Aromaterapi

Aromaterapi har været anvendt i århundreder til afslapning og stimulering af sanserne. Man mener at kunne datere brugen af aromaterapi op til 6000 år tilbage i tiden. De æteriske olier er en kraftig aromatisk substans, som udvindes fra frugter, blomster, blade, rødder m.m. som alle har deres egen unikke kemiske sammensætning. Flere af olierne har en eller flere helbredende elementer, der påvirker påvirker både fysiske symptomer og humør.

Du kan i alle spabade fra Neptun bruge æteriske olier, badesalte, sæbe m.m. Vores butikker har et stort udvalg af olier og badekrystaller med forskellige dufte. Se vores udvalg her

Varmelegeme i spabad

Har du besluttet dig for at din spa skal have et varmelegeme, bør du overveje hvilken størrelse det skal have. Der findes nemlig forskellige størrelser, som er tiltænkt forskellige behov.

Husk at når du vælger varmelegeme til spaen, skal du sikre dig du har strøm nok til spaen. De fleste spabade uden varmelegeme kræver en enkelt fase 230 volt. Spabade med 6 kilowatt varmelegeme skal typisk have 380 volt.

Udnyt varmelegemet fuldt ud med variabel vandmassage!

Med variabel vandmassage kan du nyde funtionen af dit varmelegeme under hele badet. De fleste ved nemlig ikke, at så snart de slukker for vandmassagen, så deaktiveres varmelegemet helt automatisk! ( Det gælder alle spabade ) Men med variabel vandmassage, kan du skrue helt ned for styrken, så vandet blot cirkuleres - og dit varmelegeme vil forsat være aktivt og holde temperaturen!

Hos Neptun Spa i Ballerup kan vi installere følgende varmelegemer i dit spa :

  • 1,5 kW - bruges udelukkende til vedligeholdelse af vandtemperaturen i små og mellem størrelse spabade
  • 3,0 kW - bruges primært til vedligeholdelse af vandtemperaturen i små, mellem og store spabade. Kan også bruges til at hæve temperaturen marginalt på mindre spabade
  • 6,0 kW - bruges primært til spabade, hvor der er behov at hæve temperaturen. F.eks. hvis varmtvandsbeholderen ikke er tilstrækkelig.

Massagen i et spabad

Et spabad fra Neptun Spa, kan leveres med to massagetyper.

  • Luftmassage 
    -
     den blide massage, der giver boblerne i vandet. 
     
  • Vandmassage 
    -
     den dybdegående massage, som trykker på kroppen gennem stråler af van

Luftmassagen

De tusindevis af små bobler masserer din krop og er med til at skabe en fantastisk oplevelse af velvære og vægtløshed. Luften skydes ind i bunden af karret gennem små luftdyser eller en dobbeltbund. Sørg altid for at vælge luftmassage, som forvarmes af et varmelegeme i blæseren. Hvis ikke blæserer forvarmer luften, køles vandet MEGET hurtigt og den kolde luft føles ikke behagelig i det varme vand.

Vandmassagen (hydroterapi)

Vandets naturlige opdrift fjerner trykket fra muskler og led samt reducerer kropsvægten . Denne behagelige følelse af vægtløshed, lader kroppen slappe af mens massagen arbejder på dine muskler. Strålerne og trykket fra jetdyserne i spabadet, dulmer spændinger og muskelømhed. Det varme vand og vandmassagen forøger blodcirkulationen og stimulerer kroppens produktionen af endorfiner (endorfiner er kroppens naturlige smertestiller).

Sørg for at vælge et spabad med kraftig pumpe og rigeligt med massagedyser.

Fordele ved brug af spabad:

  • Afstressende for krop og sind
  • Hjælper mod hovedpine
  • Øger kroppens temperatur og får blodkarrene til at udvide sig, hvilket resulterer i øget  blodgennemstrømning
  • Du får en bedre og dybere søvn
  • Lindrer muskel- og ledsmerter
  • Sænker blodsukkerniveauet
  • Pulsen stiger og blodtrykket falder - simulerer mild motion
  • Bidrager til at nedbringe inflammation ved nerver og muskler
  • Kan sænke forhøjet blodtryk forårsaget af stress

Kilder:

SpineUniverse.comN.E. Journal of MedicineAmericanDiabetesAssoc.,
DiabetesHealthSleepfoundation.orgSleepydust.netholisticonline.com,
Mayo Clinicabout.comrevolutionhealth.comMarquis Spas

Informationerne er baseret på kilderne ovenfor

Installation af spabad

Når du skal have dit spabad tilsluttet, bør dette gøres af en autoriseret installatør - det vil sige en elektriker skal tilslutte strømmen og en blikkenslager skal tilslutte vand og afløb. På den måde er bedst stillet overfor dit forsikringselskab, hvis uheldet er ude og du ønsker forsikringen skal dække eventuelle udbedringer.

Strømtilslutning

Vores spabade har monteret et kabel, som skal tilsluttes i en samledåse. Er der varmelegeme på spaen, skal den muligvis have 2 eller 3 faser forsikret 16 A.

Vandtilslutning

Har du bestilt dit spabad med armatur, skal du føre koldt og varmt vand til dette. 

Afløb

Et spabad hviler på et stativ, som giver luft mellem gulvet og bunden af karret. Ved afløbet monteres enten fast rør eller flexrør til dit afløb i gulvet. Det er ikke anbefalelsesværdigt at lave afløb i gulvet lige under afløbet i spaen. Flyt gerne gulvafløbet 10 - 30 cm. væk fra afløbet i spaen.

Indmuring af spabad

Kan man indmure sit spabad?

Ja, det kan du sagtens gøre. Vær dog opmærksom på at skal der foretages service, skal karret muligvis løftes op eller trækkes ud fra væggen. Man bør som minimum lave en servicelem eller mulighed for at trække spaen ud fra væggen. Du kan også vælge en indmuringsfront - se HydroPanel - , som er forberedt til at flisepåklæbning. Disse typer fronter lukkes i kanterne med en sanitetsfuge, som du kan skære op, hvis spaen en dag skal serviceres eller afløbet renses. Når dette er gjort, skubbes fronten på plads og der lægge en ny sanitetsfuge. Vi kan også på vores danske modeller tilbyde kraftige glasfiberfronter, som er beregnet til fliser. Ring eller spørg for mere information til dette.

Ønsker du at indmure dit spabad, bør du holde dig langt væk fra de fleste modeller, som sælges i byggemarkeder eller er importeret fra Kina. Det er ikke usædvanligt at der skal foretages regelmæssigt service eller udskiftes defekte dele på disse typer spabade med jævne mellemrum. Det kan hurtigt blive en rigtig dyr og opslidende oplevelse, hvis dette er tilfældet. Sats på kvaliteten, hvis du vil indmure dit spabad.

Rengøring og vedligeholdelse

Totaldræn af spabad

Når du investerer i et spabad fra Neptun Spa & Pool, kan du være sikker på at kvaliteten er i orden. Kvalitet er ikke kun holdbare materialer og støjsvagt udstyr. Hele rørsystemet og luftkanalerne er opbygget med totaldræn, der leder det brugte badevand ned i afløbet - ligesom pumper også drænes. Det er vigtigt, så det gamle vand med bakterier ikke forbliver i rørsystemet.

Overfladen

Alle vores kar er alle lavet af en helstøbt og gennemfarvet sanitetsakryl. Ikke en ABS plast eller ABS plast med en tynd film af sanitetsakryl eller lignende beskyttelse. Vores akryl tåler derfor de fleste rengøringsmidler, som eddikesyre, sprit m.m. Efter brug anbefales det blot at skylle indersiden af karret med en bruser, for at fjerne eventuelle sæbe eller rester af aromaolier m.m. En sådan kvalitetsakryl skifter ikke farve med tiden og holder sig blank og flot. Den er mere ridsefast end almindelige typer akryl, og skulle uheldet alligevel ske og der kommer en ridse i karret, kan du polere det op med vådslibepapir og efterpolere med almindelig bilvoks eller Sliboline. Bagsiden af akrylen er forstærket med glasfiber.

Efterblæsning

Har du valgt et spabad med luftmassage, kan du bruge denne massage til at efterblæse spaen efter brug. Vores spabade med elektroniske styringer har som regel et automatisk tørringsprogram efter brug.

Når spaen ikke kan dræne vandet

Ofte på dårligt byggede spabade, vil en del af badevandet blive liggende i det skjulte rørsystem, hvilket giver lugtgéner og opbygning af bakterier. Det betyder også at næste gang du tænder massagen, vil den første mængde vand, som kommer ud af dyserne, være koldt, gammelt og brugt badevand. Ikke ligefrem dem foretrukne oplevelse af wellness. Der er gode spabade på markedet, men langt størstedelen er fra Kina og produceret med henblik på at kunne sælges til den laveste pris. Det går altså ud over kvaliteten på alle områder. Se billedet til højre, som er taget i en dansk butik, der sælger kinesiskproducerede spa. Her ses tydeligt, hvordan slangerne hænger og badevandet umuligt kan løbe ud af sig selv. Ikke engang efterblæsning af rørrene vil kunne hjælpe her.

Når du er hos forhandleren

Kig derfor ind under spaen - og hold øje med områder, som ikke kan drænes. Hænger rørrene, vil vandet blive liggende og du bør finde et andet produkt. Undersøg overfladen på akrylen for fejl eller ujævnheder når lyset spejler sig i den.

Husk at spørge hvor spabadet produceres! - Hvis det er fra Kina, skal alarmklokkerne ringe...

Vandforbrug

Hvad koster det at fylde spaen op?

Det første som afgører det er den pris du betaler for dit vand. De fleste betaler 30-40 kroner pr. 1000 liter vand. Dernæst skal man tage højde for volumen af dit spabad. Hvis vi antager du skal bruge ca. 200 liter, hvilket passer ret godt på mange af vores modeller - så er det ca. 6 - 8 kroner pr. bad.

De fleste tror de koster meget mere - men det er altså ikke tilfældet. Lægger man det sammen med strømforbruget, så vil det samlet set ( vand + el ) ikke løbe op i mere end 8 -10 kroner for en gang wellness og varmt vand. Det er ca. 25-30 gange billigere end at hoppe i spaen på en wellness klinik. 

Vægten af spaen

Vores spabade er lavet en tykkere akryl ( når man sammenligner med markedsstandarden ), som er forstærket med et lag glasfiber på bagsiden. Derudover er stellet kraftigere, og der er mere af det, da vi understøtter karret på flere punkter, for at sikre karret ikke vrides når du træder op i det. Derfor vejer det fleste spabade mellem 80 - 120 kg.

Adresse

Neptun Spa & Pool
Søndre Ringvej 35 B
2605 Brøndby
Tlf.: 444 111 77
salg@spabad.dk

ÅBNINGSTIDER I SHOWROOM

Mandag - Fredag kl. 10:00 - 17:30
Lørdag kl. 10:00 - 14:00

Dudal Webdesign