KØBEGUIDE TIL UDENDØRS SPA

Før du køber et udendørs spabad, så er det vigtigt at forstå de grundlæggende forskelle før du træffer en beslutning. Motivationen bag købet af et udendørs spa kan være meget forskellig - men ingen har lyst til at lave et fejlkøb og måske betale mere end forventet. Hvad enten budgettet er stort eller småt, så er der nogle ting, som du skal tænke over før købet. Nedenfor finder du en række punkter som kan være afgørende for at købet bliver en succés.

Kundeudtalelse om el-forbrug

Først og fremmest skal man være opmærksom på, at der ikke kan gives et 100% nøjagtigt forbrug forud for købet, fordi strømforbruget afhænger af flere parametre - f.eks. hvor længe man bader og hvor varmt vandet er. Men det vigtigste er en god isolering - hvilket vil afspejle sig direkte i dit elforbrug.

Målinger baseret på vores egne kunders forbrug, viser at på en 6 personers udendørs spa af høj kvalitet og med optimal isolering, skal du forvente et forbug på ca. 400 - 600,- i gennemsnit om måneden, hvis det kører hele året med varmt vand og bliver brugt et par gange om ugen. 

Kundeudtalelse om forbrug på 6 pers. Resort fra Marquis 2013.:
"Nu har vi haft vores ude spa i et år og regningen er gjort op. Et merforbrug på vores el regning på 1200 kWh , svarende til lige knap 3.000 kr årligt. Og det er hvor vi i gennemsnit har brugt spaen 2-3 gange ugl. Vi har udskiftet vandet 4 gange på et år. Den har haft en temperatur på 39 grader vinteren igennem og 37 grader her i sommers." 
- Jan & Pia Jørgensen, Roskilde

Hydropool SALTVAND spa

Hvorfor ikke nyde tiden i din udendørs spa, i stedet for at bruge den på vedligeholdelse?

Med de nye EZ ULTRA PURE SALT WATER fra Hydropool, undgår du klor og din Hydropool spa overtager arbejdet for dig. Kombinationen af Hydropool SelfCleaning spabade med det selvrensende system og saltvandsanlægget er optimalt for alle der ikke gider klor og kontinuerlige tilsætninger af klorholdige produkter til vandet.

Faktisk desinficerer saltvandsanlægget vandet via elektrolyse, så du skal bruge færre kemikalier og får mere behageligt vand uden høje koncentrationer af skrappe kemikalier. Det er nemt at bruge og du slipper også for at skifte vand lige så ofte, som hvis du f.eks. bruger klor.

Saltvandsanlægget fungerer ved at vandet mættes med en form for saltvandsopløsning efter påfyldning. Herefter producerer anlægget via elektrolyse sit eget desinficerende middel, som efter brug omdannes til salt igen og kan bruges på samme måde som før - igen og igen. Du skal altså kun tilsætte salt én gang, modsat normalt hvor du flere gange om ugen skal ud og måle og tilsætte kemikalier. 

Kom ind og hør mere om EZ ULTRA PURE SALT WATER systemer til udendørs spabade fra Hydropool.

Selvrensende spa med bundsug

Rent vand er ikke en selvfølge på alle udendørs spabade - og et godt filtreringssystem sparer dig for masser af tid og frustrationer. Så dette er vigtigt at undersøge, hvis du ikke gider bruge tid på rengøring og vedligeholdelse.

Vores mest populære serie "Hydropool Self-Cleaning" spabade har det ultimative rensningsanlæg du kan få i et udendørs spa. Samtlige " Hydropool Self-Cleaning" modeller leveres som standard med et lukket trykfiltersystem fra poolindustrien (designet til 20.000 liters swimmingpools) med 100% filtrering og indbygget klor- eller klorfri bromindispenser.

Ydermere har alle "Hydropool Self-Cleaning" spabade et patenteret og unikt bundsug med indbygget støvsugning af bunden, som fjerner sand og skidt fra bunden af dit spa. Så selvom ungerne glemmer at børste sand af fødderne, så slipper du for at støvsuge sandet op med en ekstern bundsuger. Det er så nemt og du vil elske det!

 

  • Hydropool Self-Cleaning er de eneste spabade med bundsug
  • Lukket trykfilter indespærrer skidt og snavs fra badevandet
  • Indbygget doseringssystem sparer dig for tid på vedligeholdelse
  • Et overdimensioneret filtersystem sørger for rent klart vand

HVOR KOMMER DIT SPABAD FRA?

Når du vælger dit spabad eller swim spa, så er det en god idé at undersøge producenten lidt efter. De største og mest veletablerede producenter finder man i USA og Canada, som alle har det tilfælles at de har været på markedet i mere end 30 år. Der findes også et par europæiske producenter, som leverer gode produkter - disse er dog typisk dyrere end de amerikanske og canadiske, hvis de produceres i Europa (og ikke i Kina, hvor flere af dem i virkeligheden stammer fra). 

Men uanset mærket, så er det er vigtigt at forholde sig kritisk til oprindelsen af spabadene. Flere mærker er helt eller delvist produceret i Kina af underleverandører til de "europæiske" mærker. Ofte er disse lavprismodeller lavet af betydeligt ringere kvalitet og behæftet med flere (alvorlige) fejl. De fleste fejl opdages først efter i spabadet tages i brug, da disse er et direkte resultat af dårlig kvalitet af materialer og håndværk. I nogle tilfælde kan det tilmed være svært at fremskaffe reservedele til spabade, hvis det er sammensat af ukurrante reservedele eller hvis forhandleren er lukket eller ikke længere handler med deres kinesiske leverandør.

Så vær opmærksom på at flere billige mærker faktisk markedsføres som europæiske eller skandinaviske produkter, selvom de helt eller delvist stammer fra kinesiske fabrikker der leverer spabadene under forskellige navne (private label). Vælg hellere en god kvalitet fra en stor producent - det betaler sig altid på den lange bane.

  • Vælg et amerikansk, canadisk eller europæisk produceret udendørs spa
  • Identificér producenten, så du ved hvem der producerer spabadet
  • Vær på vagt overfor spabade, som er produceret i Kina

LIVSFARLIGE KINA-SPABADE

Desværre er kvaliteten af de spabade vi ser fra Kina ofte alt for ringe - og nogle gange er de direkte livsfarlige! Ulovlig elektronik med forfalskede sikkerhedsgodkendelser er set flere gange på produkter fra Kina, som også har resulteret i brand eller personskader. 

Derfor handler vi hos Neptun kun med spabade fra større anerkendte producenter i Europa, USA og Canada, som opfylder alle gældende sikkerhedskrav.  

GOD ISOLERING SPARER PENGE...

Det er vigtigt at dit udendørs spa har en ekstrem god isolering. Og et kig ind bag kabinettet i spabadet, kan afsløre om der er fyldt godt op med isolering. Ser der tomt ud, kan du godt forberede dig på en heftig efterregning fra el-selskabet. Canadiske udendørs spa har altid været markedsførende på isolering, men flere amerikanske producenter har fået øjnene op for besparelsen ved en god isolering i lande som f.eks. Danmark.

Hydropool Hot Tubs (Canada) kombinerer f.eks. isoleringsmaterialer - udviklet af NASA til brug i rumfartøjer - med 40 års erfaring indenfor isolering af udendørs spa til det canadiske klima, samt energivenlige pumper og elektronik. Besparelsen på de canadiske modeller er derfor ofte enorm, når man f.eks. sammenligner med billige spabade fra Kina

  • Se ALTID ind bag kabinettet - her skal være rigeligt med isolering. Det er ikke nok med sølvfolie og skumplader på kabinettet.
  • Du kan spare op til 20.000 kroner årligt ved at købe et godt isoleret spabad.
  • Se hvordan Hydropool isolerer her (VIDEO LINK) (åbner nyt vindue).

STRØM / EL

Et udendørs spabad skal tilsluttes med enten 230V eller 400V. Et swim spa skal bruge 1 eller 2 stk. 400V tilslutninger afhængigt af model og modstrømssystem. Alle tilslutninger skal forsikres med 16 ampére. Ofte graves kablet ned fra huset og hen til installationspunktet, hvor kablet kommer til syne (se billedet). Det anbefales at opsætte en afbryder ved spabadet. Brug altid en autoriseret elektriker til el-installationer.
 
Afhængigt af din geografiske placering, kan vi ofte henvise til dygtige elektrikere med kendskab til spabade.
Bruger du din egen elektriker, så står vi altid til rådighed med rådgivning omkring installationer - også direkte til din elektriker, hvis du ønsker det.

Fristående udendørs spa

Den mest populære installtionstype for udendørs spa - fritstående! Hurtig og nem - kræver kun strøm og fast underlag.

Delvist indbygget udendørs spa

Bruges ofte i træterrasser, hvor der laves et hul til spabadet - eventuelt i eksisterende terrasse. Spaen står i princippet bare på jorden, som andre fritstående spabade. Men da terrassen er hævet over jordniveau, virker spabadet nedsænket og er derfor en meget populær og økonomisk installationstype.

Nedsænket udendørs spa

Bruges ofte i træterrasser, hvor der laves et hul til spabadet med udgravning under terrassen. Også en populær installation, som dog kræver lidt mere arbejde end ved fritstående placering. Har du spørgsmål til denne type installation, så kontakt os gerne på tlf. 44411177 eller salg@spabad.dk.

"Balboa" - hvad er det?

Hvorfor er det interessant? Jo, fordi ofte markedsføres billige kinesiske spabade med store amerikanske flag og "Balboa" navnet bruges som et kvalitetsstempel, der skal aflede opmærksheden fra at spabadet er kinesisk eller generelt bygget af billige komponenter. Balboa Watergroup er godt nok en anerkendt amerikansk virksomhed, men de producerer ikke udendørs spabade. Kun reservedele som betjeningspaneler og elektronik-styrepakker (også kaldet spa-pack). Desuden er der store forskelle på komponenterne fra Balboa, som både tilbyder lavpris-dele og hi-end komponenter i meget høj kvalitet. Vælg derfor altid et spabad, hvor det fremgår helt tydeligt hvem producenten er og hvor det er produceret i verden - ikke bare hvem der har leveret en af de mange reservedele brugt på spabadet. 

Adresse

Neptun Spa & Pool
Søndre Ringvej 35 B
2605 Brøndby
Tlf.: 444 111 77
salg@spabad.dk

ÅBNINGSTIDER I SHOWROOM

Mandag - Fredag kl. 10:00 - 17:30
Lørdag kl. 10:00 - 14:00

Dudal Webdesign